Fastelavn kommer af det tyske ord Fastelabend fasteaften. Fastelavn er festen, før fastetiden begynder. Tidligere var der tre grunde til at faste. Man skulle for det første gøre det samme som Jesus. I Bibelen fortælles der, at Helligånden førte Jesus ud i ørkenen, hvor han fastede i 40 dage og blev udsat for forskellige prøvelser. Derfor varer fasten i 40 dage. Fasten var for det andet en forberedelse til Langfredag dagen hvor Jesus blev korsfæstet, og derfor begynder fasten 40 dage før Langfredag. For det tredje handler det om, at kirkens folk tidligere mente, at det var sundt at leve nøjsomt. Det var en synd at frådse. Og med 40 dages faste kunne man lære at leve et nøjsomt liv. Men inden man gik i gang med fasten, blev der festet og fråset. Det var det, fastelavn gik ud på. I middelalderen drak man rigelig med øl, og sexmoralen var ikke høj i de dage, fastelavnsfesten stod på. Det sidste har ikke meget med kristendom at gøre; at først skal man synde, og så skal man faste. Fra Sydeuropa, blandt andet Italien, kendes de maskerade agtige udklædninger, optog og fester. I Danmark er der mange forskellige skikke, nogle mere kendte end andre eks. Bide til bolle, slå katten af tønden, rasle. Fastelavn er nu blevet børnenes fest med masker og tøndeslagning, og der er ingen tvivl om, at børnene synes, det er sjovt at klæde sig ud. Og når de står med raslebøssen ved døren og synger, ser de også mægtig søde og sjove ud.