Oprindelig en midvinterfest: Julen var oprindelig en midvinterfest, som den kristne kirke overtog og ændrede til en fest for Jesu fødsel. Den oldnordiske jul blev fejret i januar og den sydlandske fest for sol invictus, dvs. den uovervundne sol(gud), faldt den 25.december, hvorfor den kristne jul blev lagt samtidig. Efter tysk og nordisk skik begyndte festen aftenen før, vi i dag fejrer jul i Danmark. I virkeligheden var der tale om en vågenat (vigilie) fra katolicismens dage, hvor man sammen ventede på, at det skulle blive midnat, hvorefter man havde messe på tidspunktet for Jesu fødsel. De første julefester i Norden: Det ældste kendte vidnesbyrd om julefester i Norden er fra cirka år 900. Her nævnes den norske konge Harald Hårfager og dennes søn Hakon den Gode (Norges første kristne konge) i forbindelse med julen. Hakon den Gode er i forbindelse med julen kendt som kongen, der påbød nordmændene, at de skulle “holde jul på samme tid som kristne mænd” (heri ligger antydningen af, at den førkristne nordiske jul tidligere lå på et andet tidspunkt). Den oldnordiske julefests karakter fremgår af udtrykket “at drikke jul”. Gennem århundreder har den kirkelige “juleopfattelse” kæmpet mod den verdslige eller folkelige opfattelse. Moderne tanker har præget julens udvikling gennem tid, således at mange skikke løbende er blevet en del af julen. Derfor hedder det jul : Lige siden kristendommen blev indført i Danmark for over 1000 år siden af Harald Blåtand, har kirkens håndgangne mænd prøvet at få danskerne til at kalde den kristne jul for kristmesse, men uden held. Vi nordboere holdt fast ved den hedenske Jul, Yule eller Géol. Men angel-sakserne på de britiske øer var mere føjelige. De adopterede ordet kristmesse, og det har holdt sig siden i ordet Christmas. Men især i den østlige del af Storbritannien ved man stadig godt, hvad Yuletide betyder!