INFO Lidt om konfirmation

INFO Lidt om konfirmation

Normalpris
0,01 kr
Udsalgspris
0,01 kr
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms.

Konfirmation blev indført ved en forordning i 1736 og var principielt tvunget indtil 1857, hvor man afskaffede muligheden for tvangsdåb af folkekirkemedlemmers børn. I Sønderjylland blev konfirmationen imidlertid allerede indført i 1646 og 1648. Hvad betyder konfirmation? Konfirmation betyder bekræftelse. Det er en gensidig bekræftelse af den pagt, som ved dåben er indgået mellem Gud og et menneske. I Danmark blev konfirmationen indført ved en forordning i 1736 og var principielt tvunget indtil 1857, hvor man afskaffede muligheden for tvangsdåb af folkekirkemedlemmers børn. I Sønderjylland blev konfirmationen imidlertid allerede indført i 1646 og 1648. Første søndag efter påske er traditionelt den første store konfirmationsdag i Danmark. Hvide Søndag kalder man den også. Ikke med henvisning til pigernes hvide konfirmationskjoler, som man måske ellers skulle tro. Forklaringen skal søges meget længere tilbage. I rigtig gamle dage I gamle dage, for 18-1900 år siden – i oldkirken – var der kun dåb én eneste gang om året: I de sidste timer af natten mellem påskelørdag og påskemorgen. Fastelavnssøndag skulle enhver, der ville døbes, møde op hos biskoppen og oplyse sit navn. Ligesom vi i dag har indskrivning til konfirmation. Det er faktisk også et ekko af denne gamle skik, vi hører i kirken hver eneste gang vi har dåb. Hvad enten det er dåb af små børn eller dåb af kommende konfirmander, så spørger vi altid: ”Hvad er barnets navn?” eller til dem, som selv kan svare: ”Vil du sige mig dit navn?” Klædt i dyreskind Hele fastetiden mødte dåbskandidaterne så dagligt op hos biskoppen for at høre om den dåb og den tro, der nu snart skulle blive en del af deres liv. Ligesom man i dag skal gå til konfirmationsforberedelse for at blive konfirmeret. På gaden var de nemme at kende – de, der skulle døbes – klædt i primitive dyreskind og med klodsede lædersandaler på fødderne. Tøjet skulle minde dem og alle andre om, at dåben er til for vore synders skyld. Det, der alt sammen begyndte med Adam og Eva for længe, længe siden. Det var faktisk dem, de skulle ligne i deres dyreskind, dåbskandidaterne. Ingen bad i 40 dage Bad måtte de heller ikke tage i de 40 dage, forberedelsen varede. Dengang var dåben i sig selv et bad. Et bad, hvor hele personen blev dyppet ned under vand. Og hvor al synd symbolsk blev vasket af én: Både den, der havde været – den, der var – og den, der ville komme. For et menneske, der ikke havde haft vand på kroppen i 40 dage, må dåbsbadet virkelig have været en stærk oplevelse – også fysisk – af endelig at være blevet vasket ren! Påskelørdag ved midnat Efter 40 dages forberedelse var tiden så endelig kommet. Om aftenen påskelørdag samledes alle kristne i kirkerne, der var mørke og kolde som den grav, man mindedes, at Jesus lå i. Ved midnat tændtes de første lys rundt omkring i mørket. Få timer efter begyndte fuglene at synge, og samtidig gik dåbskandidaterne ind i den særlige, hemmelige afdeling af kirken, hvor dåben foregik. Ottekantet dåbsbasin Ude midt i et ottekantede dåbsbasin stod den biskop, som skulle døbe de mange mennesker. Ottekantet – fordi 8 er fuldkommenhedens tal: skabelsens 7 dage plus 1 for den ene Gud, vi som kristne bekender os til og tror på. Endelig måtte dåbskandidaterne tage deres ubekvemme og efterhånden temmelig ildelugtende dyreskind af og så at sige lægge Adam og Eva fra sig. Nøgne som den dag, de kom til verden, trådte de derefter én efter én ud i vandet og blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Sådan som Jesus havde befalet sine disciple at gøre – og sådan som vi har gjort det lige siden. Klædt i hvidt Når de så steg op af dåbsvandet, blev de iført en ny og skinnende hvid dåbsdragt af blødt og fint bomuld. En dåbsdragt, som de skulle bære indtil første søndag efter påske. Dagen i dag. Deraf navnet: Hvide Søndag. Og vi har dem såmænd endnu: de hvide dåbskjoler. Og så konfirmationskjolerne – ikke at forglemme. Store Konfirmations-dag Skikken med kun at døbe den dag, Jesus opstod fra de døde, har vi for længst forladt. Der blev for mange af os – for mange, der gerne ville døbes. Og fra at være den dag, der afsluttede dåben, blev Hvide Søndag altså i stedet den helt store konfirmations-dag. Bekræftelsen går begge veje Ordet ”konfirmation” betyder bekræftelse. Bekræftelsen går begge veje. I virkeligheden bekræfter Gud os hver eneste dag i, at han står ved sit løfte – at han er med os alle dage. Men hér på tærsklen til et liv som voksne bekræfter konfirmanderne, at det ”Ja”, der i sin tid blev givet på deres vegne, det vil de gerne stå ved og tage på sig.